Tækkemiscanthus (Miscanthus sinensis)

Tækkemiscanthus (Miscanthus sinensis) er elefantgræs til stråtag. Stråene er tynde, lige og stive og giver et holdbart dansk alternativ til importeret tagrør.

Fakta om tækkemiscanthus

ArtMiscanthus sinensis
HøjdeCa. 2 m
FormeringMikroformerede småplanter eller rhizomstykker
Plantetal25.000–27.500 planter pr. ha
HøstOm foråret med rørhøster eller specialmaskine
Første salgbare bundterEfter 2–3 år
Levetid15–20 år
Areal i DanmarkCa. 60–80 ha

Om sorten

Tækkemiscanthus blev bragt til Danmark fra Japan i 1990’erne af Statens Planteavlsforsøg i samarbejde med tækkemand Ove Glerup. Udviklingen er siden sket i tæt samarbejde mellem Aarhus Universitet i Foulum og en gruppe landmænd og tækkemænd. Nogle af de første planter står stadig på forsøgsmarkerne ved Foulum.

Planten vokser i tuer og bliver ca. 2 meter høj. Den trives bedst på relativt god, tør jord. Holdbarheden på taget forventes at være mindst lige så god som tagrør.

Tørre strå af elefantgræs mod en blå himmel om vinteren
Stænglerne står vinteren over og høstes om foråret.

Etablering

Fordi tækkestrå skal være lige og ensartede, er en tæt og jævn etablering ekstra vigtig. Huller i marken giver skæve strå fra naboplanterne og mere ukrudt.

  • Marken bør have været i omdrift i mindst 1 år, gerne 2, og være fri for rodukrudt.
  • Plant i et ukrudtsfrit plantebed.
  • Mekanisk renholdelse er lettere på sandjord end på lerjord.

Plantning

Den traditionelle metode er mikroformerede småplanter (plugplanter), der er genetisk ens og giver en sikker etablering. Der plantes 25.000–27.500 planter pr. hektar. Metoden er dyr: Plantematerialet koster ca. 100.000–140.000 kr. pr. hektar.

Siden 2019 har landmand Jacob Korsgaard og Ove Glerup udviklet en metode, hvor rødderne fra en nyhøstet mark hakkes og spredes på en ny mark, hvor de vokser op igen. Ifølge Stråtags-Info halverer det etableringsomkostningerne. I det bedste forsøg gav rødder fra 700 m² materiale til tre hektar.

Maskine graver rhizomer af elefantgræs op og læsser dem på en vogn

Pleje de første år

Ukrudtsbekæmpelse er helt afgørende i etableringsåret og de følgende år. Afgrøden lukker normalt godt til efter 3–4 år. Bekæmpelsen kombinerer typisk radrensning ca. hver 14. dag i vækstsæsonen, hakning i planterækken og målrettet kemisk bekæmpelse. SEGES har udgivet et faktaark med en konkret plan (se kilder nederst).

Ung mark med elefantgræs i rækker og radrenser i forgrunden

Høst og kvalitet

Tækkemiscanthus høstes om foråret, når stænglerne har stået vinteren over og er tørre. Der bruges traditionelle rørhøstere eller specialmaskiner. Efter høst skal stråene renses for blade og korte strå og bindes i bundter. Rensningen er i dag den største udfordring i produktionen.

Producenterne kan levere en ensartet kvalitet med dokumentation for de stoffer, der er tilført marken. Derfor kan der gives 10 års ansvar for materialet.

Specialmaskine høster tækkemiscanthus i en mark med lange, tørre strå

Økonomi og efterspørgsel

Tækkemiscanthus er en højværdiafgrøde. Fagpressen omtaler en indtjening på op til 24.000–30.000 kr. pr. hektar, når marken er i fuld produktion. Der går dog 3–5 år, før afkastet for alvor kommer, og etableringen er en betydelig investering.

Flere danske tækkemænd bruger allerede tækkemiscanthus, nogle udelukkende. Kunderne efterspørger i stigende grad danske materialer, og byggebranchen søger biobaserede alternativer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på tækkemiscanthus og giganteus?

Tækkemiscanthus (M. sinensis) har tynde, lige strå på ca. 2 meter og bruges til stråtag. Giganteus bliver 3–4 meter høj med tykkere stængler og bruges til biomasse som strøelse og energi.

Kan tækkemiscanthus sås som frø?

Det er afprøvet, men frøplanterne bliver genetisk forskellige og kan give uensartede strå. Direkte udsåning i marken har givet under 5 % fremspiring i danske forsøg. Derfor bruges småplanter eller rhizomstykker.

Hvor holdbart er et tag med tækkemiscanthus?

Holdbarheden forventes at være mindst lige så god som tagrør, og der gives 10 års ansvar for materialet.

Kilder og videre læsning