Elefantgræs: Fremtidens afgrøde i vandindvindingsområder

Høj, frodig bevoksning af elefantgræs langs en markvej om sensommeren

Elefantgræs kan stå på samme mark i 25–30 år med minimal jordbearbejdning, gødning og sprøjtning. Det gør afgrøden oplagt i følsomme vandindvindingsområder. Rapporten samler dokumentationen fra over 40 års dansk forskning.

De tre største fordele for grundvandet

  • Minimalt behov for kvælstof: Planten trækker næringsstofferne ned i rhizomerne inden høst. Udvaskningen fra lavt gødet elefantgræs ligger på niveau med brak og naturarealer.
  • Ingen sprøjtning efter etablering: Efter 1–2 år danner afgrøden et tæt dække, der udkonkurrerer ukrudt.
  • Effektiv vandudnyttelse: Det dybe rodsystem gør planten robust over for tørke uden kunstvanding.

Værdien for vandforsyningerne

Ved at indgå aftaler med landmænd om dyrkning af elefantgræs kan vandforsyninger overholde miljøkrav uden at tage jorden ud af drift, skabe en stabil barriere mod forurening og bidrage til lokal cirkulær økonomi gennem levering af biomasse.

Baggrund

Elefantgræs er forsket i i Danmark siden 1980’erne – først ved Statens Planteavlsforsøg og siden 1990’erne ved Aarhus Universitet under ledelse af professor Uffe Jørgensen, AU Viborg.

Hent rapporten (PDF, 2 sider)


Forrige nyhed
Næste nyhed